Reformer handicapdiskriminerer



Sygedagpengereformen, reformen om førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og det nye ”moderne” kontanthjælpsloft er blot nogle af de mange reformer, skiftende regeringer har vedtaget i al hast i Folketinget fra 2013 til 2016, og som har vist sig at have alvorlige eksistenstruende konsekvenser for de af vores medborgere, som er for syge og handicappede til at kunne arbejde på lige vilkår med almindelige arbejdstagere.

Som jeg ser det, diskriminerer disse reformer handicappede og syge borgere, fordi flertallet i folketinget ikke har taget højde for, at der de seneste år er afsagt domme i både Højesteret og EU-domstolen, der definerer, hvornår man i Forskelsbehandlingslovens forstand er handicappet i forhold til arbejdsmarkedet.

Her kommer blot nogle få eksempler på offentligt tilgængelige informationer, der definerer begrebet Handicap på baggrund af disse domsafsigelser:

På side 8 i ”Nyt om kollektiv arbejdsret Maj 2014” er begrebet handicap defineret således: ”Som anført i Højesterets dom i UfR 2013 side 2575 skal begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv efter EU-Domstolens dom af 11. april 2013 i de forenede sager C- 335 og 337/11 fortolkes således:

  • at det omfatter en tilstand, som er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske skader, der i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og begrænsningen er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. ”

Link: http://www.arbejdsretten.dk/generelt/publikationer/nyt-om-kollektiv-arbejdsret/nkamaj2014.aspx

(Schroll ned til afsnittet, der hedder: ”De almindelige domstole – Vestre Landsrets ankedom af 16. december 2013 (1. afd. B-1148-12)”)


I Ligebehandlingsnævnets årsrapport 2013 på side 13 er begrebet handicap defineret således: I april 2013 forholdt EU-domstolen sig til begrebet ”handicap” og udtalte:

  • at handicap kan være medfødt eller opstået efter fødslen som følge af sygdom eller ulykke,
  • at handicap er en funktionsnedsættelse som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, der i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere,
  • at funktionsnedsættelsen skal være langvarig,
  • at funktionsnedsættelsen udgør et handicap, også selvom den kun indebærer en gene for udøvel­sen af det pågældende arbejde

Link: https://ast.dk/publikationer/arsberetning-ligebehandlingsnaevnet-2013


Endelig er begrebet handicap også defineret i et notat fra Beskæftigelsesudvalget i Folketinget fra 11-06-2013 vedr. EU Sagsnr. 2011-3203 -Domstolens dom i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), om handicap og beskyttelse efter forskelsbehandlingsloven. Heri står der:

EU-Domstolen fastslår, at handicapbegrebet skal fortolkes i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention. EU-Domstolen fastslår videre, at sygdom kan medføre en begrænsning, som forhindrer personen i fuldt og effektivt at deltage på lige fod med andre arbejdstagere. Hvis begrænsningen er langvarig, kan sygdommen betragtes som et handicap. Sygdom, som ikke medfører en sådan begrænsning, er ikke omfattet af begrebet handicap.

Link: http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/beu/bilag/207/1263302.pdf


Der har været mange høringer, samråd og § 20 spørgsmål i Folketinget i kølvandet på de mange beskæftigelsesreformer, hvor de regeringsansvarlige politikere og ministre igen og igen har sagt, at syge borgere ikke skal være på kontanthjælp.

Selvom de regeringsansvarlige politikere og ministre igen og igen har fået konkrete beviser på, at Jobcentrene ikke overholder lovene, da de parkerer sygemeldte og uafklarede borgere på kontanthjælp i årevis, så har de igen og igen sagt, at de har tillid til, at Jobcentrene og Ankestyrelsen overholder lovene.

Min erfaring igennem snart 6 år er, at Jobcentrene – ofte støttet af Ankestyrelsen – generelt stopper sygemeldte borgeres sygedagpenge og sender dem uafklarede i forhold til deres fremtidige arbejdsevne og jobtilknytning over i kontanthjælpssystemet.

Jeg har derudover personligt kendskab til kontanthjælpsmodtagere, der i mere end 20 år har været fastholdt uafklarede i kontanthjælpssystemet, hvor de har været igennem umenneskeligt mange arbejdsprøvninger og løntilskudsjob, der aldrig har ført til ordinær beskæftigelse på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår af den simple årsag, at disse kontanthjælpsmodtagere har været syge hele deres liv.

Det må være et helvede at blive fastholdt i kontanthjælpssystemet hele sit voksne liv. Det kan også være et helvede at være på sygedagpenge, fordi Jobcentrene presser sygemeldte borgere voldsomt for at få dem tilbage i arbejde, så de igen kan forsørge sig selv. Jobcentrene gør bl.a. brug af de såkaldte Virksomhedspraktiker. Her presses sygemeldte borgere voldsomt til at øge det ugentlige timetal – ofte langt ud over, hvad de sygemeldte borgere kan klare og med en forværring af sygdommen og nye sygdomme til følge.

Men når en sygemeldt borger havner uafklaret på kontanthjælp efter at have forsørget sig selv ved indtægtsgivende arbejde på overenskomstmæssig løn- og arbejdsvilkår det meste af sit voksne liv, så bryder helvede for alvor løs. Et konkret eksempel på en borger, hvor dette helvede brød løs er:

Det sidste år, inden en sygemeldt i 2010 blev afskediget fra sit faste fuldtidsjob pga. de handicap, borgeren blev påført i højre knæ ved en trafikulykke, fik borgeren gennemsnitligt udbetalt netto 15.724,39 kr. i løn pr. måned. De 7 måneder, hvor borgeren fik sygedagpenge (borgeren fik løn under sygdom i 5 måneder), fik borgeren gennemsnitligt udbetalt netto 11.726,- kr. pr. måned. Da borgeren uafklaret blev sendt over i kontanthjælpssystemet den 1. oktober 2011, var borgerens gennemsnitlige netto udbetaling nede på 8.284,- kr. pr. måned.

Dvs., at borgeren på bare 1 år led et kæmpe økonomisk tab på hele 7.441,- kr. netto pr. måned ift. borgerens tidligere netto månedsløn.

Ud over denne kæmpe økonomiske deroute på bare 1 år, blev borgeren tvunget til at frikøbe sine arbejdsmarkedspensioner før tid og betale 60 % i skat af dem til staten, da man som kontanthjælpsmodtager ikke må eje værdier over 10.000,- kr.

Ud over det økonomiske helvede sygemeldte borgere skal håndtere, skal de også håndtere det helvede, det er, når Jobcentrene udsætter dem for et vedholdende ydre pres i årevis ved at forsøge at tvinge borgerne til frivilligt at medvirke i alle Jobcentrenes mere eller mindre vanvittige beskæftigelsesfremmende indsatser.

Her kan jeg bl.a. nævne;

  • virksomhedspraktikker, hvor man ikke får løn for sit arbejde, og hvor nogen har været tvunget til at have en seng med på arbejde,
  • mindfulness kurser, hvor man skal optræne sin motivation og evne til at håndtere sin sygdom,
  • genoptræningsforløb, hvor man skal forsøge at udvikle sin fysiske funktionsevne på trods af, at det allerede er lægeligt dokumenteret, at borgeren har varige handicap og/eller kroniske smerter,
  • psykiatrisk og medicinsk behandling for påståede, men ikke lægedokumenterede psykiske sygdomme m.m.

En sidste ting, jeg vil nævne er, at sygemeldte skal lære at håndtere det faktum, at de konstant bliver udsat for trusler om økonomiske sanktioner. Sagsbehandlerne anerkender simpelthen ikke, at både sygedagpengeloven, kontanthjælpsloven, ressourceforløbsloven m.fl. er fulde af trusler om økonomiske sanktionsmuligheder. Sagsbehandlerne siger derimod, at der skam ikke er tale om økonomiske sanktionstrusler, men at der er tale om oplysninger, de har pligt til at vejlede om.

Som jeg ser alt det, jeg har nævnt ovenfor, så er det voldsom, voldsom diskrimination af sygemeldte borgere, der helt uforskyldt er blevet ramt af langvarige sygdomme eller som har pådraget sig fysiske handicap ved f.eks. en arbejds- eller fritidsulykke.

Som om alt dette ikke var nok, så fortsætter diskriminationen, når – eller hvis – en sygemeldt borger så endelig får afklaret sin arbejdsevne til f.eks. fleksjob. Den nyeste fleksjobreform indeholder nemlig begrebet ”arbejdsintensitet”.

Et eksempel på dette kan være, at Jobcentret har vurderet, at en borger kan arbejde 10 timer pr. uge i et fleksjob, men at borgeren kun kan arbejde på halv kraft i de 10 timer. Konsekvensen for denne borger bliver så, at borgeren skal opholde sig på sin fleksjobarbejdsplads i 10 timer pr. uge, men vil kun få løn for 5 timer pr. uge. Som jeg ser dette, så er det også en voldsom diskrimination af handicappede, da ikke-handicappede lønmodtagere ikke bliver udsat for en sådan ”arbejdsintensitet” vurdering.

Hvis de ansvarlige politikere og ministre i Folketinget ærligt ønsker at gøre op med al denne diskrimination af handicappede borgere, kan jeg få øje på følgende mulige løsninger:

  • At folketingets politikere ærligt indrømmer, at deres mange beskæftigelsesreformer diskriminerer syge og handicappede borgere både arbejdsmæssigt og økonomisk i forhold til definitionen af begrebet handicap. Hvis de ikke ærligt vil indrømme det, vil de aldrig få et ærligt ønske om at tilpasse lovgivningen, så den ikke diskriminerer langtidssygemeldte og handicappede borgere
  • At folketingets politikere ærligt indrømmer, at Jobcentrene langt fra overholder landes beskæftigelseslovgivning, og at Ankestyrelsen heller ikke gør, fordi de giver alt for ofte Jobcentrene medhold i deres diskriminerende praksis
  • At folketingets politikere aktivt begynder at arbejde for at afskaffe/tilpasse alle de love, der diskriminerer syge og handicappede borgere
  • At folketingets politikere aktivt begynder at arbejde for at genindføre førtidspension for alle langtidssyge og handicappede borgere, hvis deres fremtidige arbejdsevne og jobtilknytning ikke kan afklares inden for den tid, man kan være på sygedagpenge
  • At folketingets politikere aktivt begynder at arbejde for at, at der i stedet for de handicapdiskriminerende virksomhedspraktiker og fleksjob genindføres skånejob til førtidspensionister, hvor man bliver ansat på overenskomstmæssig løn- og arbejdsvilkår i de timer, man kan arbejde pr. uge og uden, at denne lønindtægt trækkes fra førtidspensionen
  • At folketingets politikere aktivt begynder at arbejde for at indføre love, som sikrer, at Jobcentrene og Ankestyrelsen kan straffes for at diskriminere langtidssyge og handicappede borgere, så der bliver en reel lighed-for-loven i dette land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *