Jobcenterfængslet



På denne side, kan du læse en anonym udgave af dén klage, jeg sendte til alle medlemmer af Beskæftigelsesudvalget i Folketinget den 18. maj 2016, og som handler om Jobcentrenes retssikkerhedskrænkende og dermed – som jeg ser det – ulovlige forvaltningspraksis af reformen af fleksjob og førtidspension.

Læs svarene fra udvalgsmedlemmerne her

Dokumentarfilm om en PTSD syg borger og Jobcentrets overgreb og svigt


Kære alle medlemmer af Beskæftigelsesudvalget i Folketinget

Jeg henvender mig til jer med denne skriftlige klage, fordi et stort flertal af Folketingets politikere er de øverst ansvarlige for reformen af fleksjob og førtidspension.

Beskæftigelsesministre fra både den nuværende og den forrige regering, har mange gange offentligt udtrykt, at Jobcenterindsatserne ikke må forværre en borgers helbred. Bl.a. har Jørn Neergaard Larsen på et samråd torsdag den 12/5 2016 ifølge http://www.avisen.dk/neergaard-slaar-fast-ressourceforloeb-skal-ikke-skad_386280.aspx sagt følgende: ”Det ligger ganske klart, at hvis kommunen har tvunget borgeren ud i noget, der forværrer borgerens helbredssituation, så skal den proces, som kommunen har startet enten korrigeres eller afbrydes. Det er tindrende klart.”

Jeg har været til mange møder i dét, jeg vil kalde for Jobcenterfængslet siden november 2010. Det Rehabiliteringsteam, jeg var til møde med den 9/5 2016 i min kommune, havde valgt en uddannet jurist fra Jobcentret til at styre mødet. Juristen kørte mig så langt ud over kanten, at jeg blev ramt af et PTSD anfald, der var så voldsomt, at jeg akut måtte forlade mødet sammen med min bisidder.

Siden 2013 har jeg lydoptaget stort set alle samtaler med mine mange Jobcentersagsbehandlere igennem årene. Jeg har også lydoptaget mine 3 møder med min kommunes Rehabiliteringsteam; to i 2014 og mødet den 9/5 2016.

Jeg ville gerne have sendt 2 lydoptagelser fra mødet 9/5 2016 til jer, fordi jeg har et indtrængende ønske om at fremlægge dem for jer som mit faktuelle eksempel på, hvordan jeg i årevis er blevet behandlet i Jobcenterfængslet. Ifølge reglerne på Folketingets hjemmeside må jeg dog kun sende max. 3 vedhæftede filer af 4 MB, og det er ikke tilladt at sende MP3 lydfiler. Jeg har derfor ikke mulighed for at sende mine lydoptagelser til jer. Imødekommer I mit indtrængende ønske om sende mine lydoptagelser til jer, så I kan lytte dem igennem, beder jeg jer om at oplyse mig, hvilken postadresse, jeg kan sende lydoptagelserne til.

Inden, jeg blev ”spærret inde” i Jobcenterfængslet i 2010, var min PTSD sygdom velbehandlet, og den havde været inaktiv på alle områder i mit liv i mange år. Men den er blevet aktiveret for fuld styrke i de mere end 5 ½ år, jeg har været ”spærret inde” uden udsigt til at blive ”sat fri”.

For at sætte tingene i perspektiv, så var jeg fysisk og psykisk velfungerende og arbejdede 35 timer pr. uge som SOSU-hjælper. 15/5 2010 var jeg forsædepassager i en personbil, hvor føreren mistede herredømmet på våd motorvej. Ifølge politiets afhøringer af de 3 vidner, snurrede bilen rundt 1-2 gange med 50-60 km/timen, hvorefter den kørte fronttalt ind i en lygtepæl. Det er veldokumenteret lægeligt, at jeg blev påført kroniske, stationære og varige handicap i ryg og knæ pga. trafikulykken.

Min konkrete klage kan I læse på de følgende sider. Forhåbentlig åbner den jeres øjne for, hvordan Jobcentrenes forvaltning af reformen af fleksjob og førtidspension er i stor uoverensstemmelse med intentionen bag reformen, som jeg ser det. Jeg beder derfor indtrængende hver enkelt af jer om åbent og ærligt at svare mig skriftligt på spørgsmålet:

”Er det virkelig jeres intention med reformen af fleksjob og førtidspension, at borgere, der f.eks. som mig er blevet afskediget fra mit job pga. mine trafikulykkehandicap, skal presses så langt ud over kanten, at f.eks. en inaktiv PTSD sygdom, aktiveres for fuld styrke i Jobcentersystemet?”

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Jane Pihlmann


Klage over sagsbehandlingen i et Rehabiliteringsteam, hvor en Jobcenterjurist 9/5 2016 rodede så meget rundt i min psyke, at jeg blev ramt af et PTSD anfald.

Rehabiliteringsteamet havde, som før nævnt, valgt en uddannet jurist til at styre mødet. Når man er anklaget for noget kriminelt i retssystemet, har man ret til en beskikket jurist, mens retssagen kører. Men jeg har ikke har ret til at få beskikket en jurist, der kan varetage min retssikkerhed og forsvare mig over for en jurist til et møde med et Rehabiliteringsteam i et Jobcenter. Jeg følte jeg mig derfor fuldstændig retsløs og forsvarsløs under hele mødet med Rehabiliteringsteamet den 9/5 2016.

Jeg følte mig også kriminaliseret, fordi mødet udviklede sig til dét, jeg vil kalde et 3. grads forhør om ægtheden af alt dét, der er skrevet i min Jobcentersag igennem mere end 5 ½ år. Jobcentret har på gennemgribende vis ransaget mit liv og især min psyke i de 5 ½ år, og der er skrevet så mange Jobcenter- og lægedokumenter, at de fylder mange A4 mapper. Men mit liv og min psyke er stadig ikke beskrevet godt nok, da lovgivningen ifølge Jobcenterjuristen kræver, at især min psyke skal beskrives endnu tydeligere, nærmest i mindste detalje, før der kan træffes en afgørelse om fleksjob.

Rehabiliteringsteamet udsatte derfor afgørelse om fleksjob på det foreliggende oplysningsgrundlag endnu en gang. I stedet anbefalede Rehabiliteringsteamet, at jeg skal fortsætte i ressourceforløb, at der skal iværksættes en Socialmedicinsk udredning, og at der efter den påtvungne socialmedicinske udredning ganske givet skal iværksættes endnu en arbejdsprøvning; den 4. efter trafikulykken.

Den arbejdsprøvning, Rehabiliteringsteamet har planer om, er en sengepraktik. Jobcenterjuristens begrundelse er, at det ikke er afprøvet om en opdeling af min arbejdsdag i 3 dele (f.eks. en del med 2 timers arbejde, en del med 1-2 timers fysisk og mental restitution og en del med 2 timers arbejde mere) vil kunne medføre en forøgelse af de timer + minutter, jeg ville kunne arbejde på en dag.

Jobcenterjuristen oplyste mig om, at det skal alle i en lignende situation, fordi lovgivningen ifølge juristen også kræver den slags dokumentation for at kunne træffe en afgørelse om f.eks. fleksjob.

Her citerer jeg Jobcenterjuristens afgørelse fra 2. del af lydoptagelserne fra mødet:

00:23: Vi kan desværre ikke på nuværende tidspunkt indstille til fleksjob. Vi anbefaler lige i øjeblikket en forlængelse af ressourceforløbet.

00:36: Vi anmoder om, at du kommer til en fornyet, opdateret og aktuel beskrivelse af din psyke, fordi dét, vi har, er over 3 år gammelt.

00:59: Men hvis vi skal have et fundament, der kan give noget i forhold til fleksjob, så er vi nødt til at have en bedre og mere aktuel dokumentation omkring de psykiske forhold.

01:23: Så må vi derefter, når vi har den psykiske vurdering, vurdere om der skal laves en yderligere afklaring af arbejdsevnen rent praktisk. Men det vil vi lade afhænge af, hvad den psykiske vurdering siger.


Efter mere 1 times mødehelvede gav Jobcenterjuristen mig mulighed for en afsluttende bemærkning i forhold til Rehabiliteringsteamets afgørelse. Mine afsluttende bemærkninger citerer jeg ordret her:

02:29:    Jamen jeg er dybt uenig, og jeg synes, I tilsætter alt, hvad der står i mine lægeerklæringer. Og så skal I stadig væk rode rundt i min psyke. Og det vil jeg sige, at det har folk gjort – de første 100, hvis det ikke er 200 – siden jeg var 30 år gammel. Og I stopper aldrig. Og I fatter ikke, at det er et overgreb. Det må I gerne skrive til referat. Og det har min læge skrevet. Og jo mere I udsætter mig for det her, jo værre får jeg det psykisk. Og det er I fuldstændig fucking ligeglade med. Det vil sige, at I påfører folk psykiske skader i det her Jobcenter. Undskyld, jeg siger det. Jeg har ikke mere at sige. Jeg er simpelthen nødt til at skal ud nu. Jeg kan ikke mere. Det er simpelthen værre end at være hjemme hos min mor, da jeg var barn. Men jeg kan ikke skifte jer ud med noget andet. (NB! Min mor udsatte mig for psykisk og fysisk vold næsten dagligt og lukkede mig ind i mit værelse stort set hver aften efter aftensmaden. Hvis jeg kom ud, skældte hun mig ud, bankende mig og tvang mig fysisk tilbage til værelset)


Jeg vil oplyse, at jeg søgte om fleksjob på det foreliggende grundlag allerede i august 2011, og jeg har fastholdt den lige siden. Pr. dags dato har jeg endnu ikke fået en skriftlig begrundet afgørelse på min fleksjobansøgning. Jeg har heller ikke fået nogen oplysninger om en sagsbehandlingstidsfrist, om de konkret anvendte retsregler eller en klagevejledning.

Jeg fastholdes stadig i Jobcentersystemet uden udsigt til, at min kommune vil træffe en afgørelse om min fremtidige arbejdsevne, jobtilknytning (fleksjob) og økonomi, selvom min kommune i vedhæftede afgørelse om deres fastholdelse af at stoppe mine sygedagpenge af 16/12 2011 skrev følgende: ”Det vurderes, at jobcenteret på baggrund af dit ønske herom vil træffe en afgørelse om hvorvidt du opfylder betingelserne for fleksjob. Din sag er derfor dags dato givet videre til sagsbehandler til videre behandling af spørgsmålet vedrørende fleksjob”.

I forbindelse med min klage over, at min kommune ville stoppe mine sygedagpenge i september 2011 og sende mig uafklaret over i kontanthjælpssystemet, bad jeg dem indtrængende om at indhente oplysninger om alle de ambulante psykologiske behandlingsforløb og det 6 måneders døgninstitutions behandlingsforløb, jeg har været igennem, mens jeg boede i min tidligere hjem kommune fra 1987 til 1999. Men det har min nuværende hjem kommune helt frem til Rehabiliteringsmødet den 9/5 2016 ikke fundet relevant, fordi de mener, det er for gammelt. Den 12/5 2016 ansøgte jeg derfor selv om fuld aktindsigt i min tidligere hjem kommune.

Som jeg ser det, er det ulovlig forvaltningspraksis, at min kommune har undladt at indhente disse oplysninger i så mange år, så de kunne inddrages som yderst væsentlig beskrevet dokumentation for, hvad jeg har skullet gennemleve psykisk i mit liv.

Som jeg ser det, er det også ulovlig forvaltningspraksis, når min kommune helt åbenlyst ikke har anerkendt, at man kan søge om fleksjob på det foreliggende grundlag. Man har krav på en skriftlig begrundet afgørelse med klagevejledning og en genvurdering, som forholder sig konkret til det, der er blevet søgt om og klaget over, og som det bl.a. fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 83-15 om ressourceforløb – ansøgning – helhedsvurdering – afgørelse – god forvaltningsskik – begrundelse.

Som jeg ser afgørelsen på Rehabiliteringsmødet den 9/5 2016, er det ulovlig forvaltningspraksis at ignorere alle de lægelige advarsler, der er om, at det forværrer mit psykiske helbred og mit liv på alle andre områder også at fastholde mig i Jobcentersystemet uden nogen som helst udsigt til en snarlig lovlig begrundet afgørelse på min fleksjobansøgning fra 2011.

Det er lægedokumenteret, at jeg er optimalt behandlet, og at behandlingsmulighederne er udtømte. Det er desuden lægedokumenteret, at der ikke kan forventes en forbedring af min helbredstilstand, men derimod en gradvis forværring.

Som jeg ser det, er det også ulovlig forvaltningspraksis, at Rehabiliteringsteamet på mødet den 9/5 2016 ignorerede min sagsbehandlers skriftlige advarsler om, at det forværrer mit psykiske helbred og min samlede situation i øvrigt at blive fastholdt i Jobcentersystemet, hvorfor hun indstillede til Rehabiliteringsteamet, at jeg godkendes til fleksjob på det foreliggende grundlag.

Det er i åbenlys modstrid med god forvaltningsskik, at min kommune fortsat udsætter afgørelsen om fleksjob næsten 5 år efter, jeg søgte om fleksjob første gang, og ulovlig forvaltningspraksis at blive ved med at gennemtvinge nye behandlingsforløb og arbejdsprøvninger, som jeg ser det.

Endelig er det – som jeg ser det – ulovlig praksis, at Jobcenterjuristen nægtede at vægte en højere rangerende offentlig myndigheds afgørelse, som en meget vigtig oplysning i beslutningsgrundlaget. Ligebehandlingsnævnet afgjorde nemlig den 12/4 2016 efter næsten 2 års sagsbehandlingstid, at jeg i lovens forstand har været handicappet siden 2010.

Jeg har dermed siden 2010 været forhindret i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, hvorfor det er helt åbenlyst, at min fysiske funktionsnedsættelse er af et sådant omfang, at det siden 2010 ikke har været muligt for mig at opnå ansættelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det er også med Ligebehandlingsnævnets afgørelse helt åbenlyst, at jeg ikke må diskrimineres på arbejdsmarkedet pga. handicap.

Da Rehabiliteringsteamet har planer om evt. at gennemtvinge en tredelt 4. arbejdsprøvning efter den påtvungne socialmedicinske udredning, er det for mig helt åbenlyst, at teamets skjulte dagsorden er, at de mener, jeg kan/skal ansættes i et tredelt fleksjob efterfølgende.

Som jeg ser det, vil dette være at udsætte mig for handicapdiskrimination på arbejdsmarkedet, da ikke-handicappede arbejdstagere ikke bliver påtvunget tredelte arbejdsdage. Det vil desuden få den konsekvens, at jeg hverken vil have fysiske eller psykiske kræfter tilbage til min Almindelige Daglige Levevis (ADL) i mit hjem, min psykisk sårbare søn, der pt. også er i ressourceforløb, min multihandicappede søn, mine venner eller til mit faste frivillige arbejde 3 timer om ugen.

Rehabiliteringsteamets udsættelse af afgørelse på fleksjob på det foreliggende grundlag er i åbenlys modstrid med Ankestyrelsens principafgørelse N-8-07, som jeg ser det, da Jobcentret ifølge den og ift. min konkrete og individuelle situation, skal tage hensyn til min alder (jeg er 57 ½ år).

Principafgørelsen fastslår også, at det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger efter de sociale kapitler, når det er lægedokumenteret, at mine fysiske trafikulykkeskader i knæ og ryg, mine skimmelsvampeskader og mine PTSD belastningsreaktioner er kroniske, stationære og varige, og at mit langtrukne forløb i Jobcentersystemet forværrer især min PTSD sygdom.

Som jeg opfatter Ankestyrelsens principafgørelse N-8-07, er der mere end rigelig dokumentation for, at min arbejdsevne på det foreliggende grundlag er varigt nedsat i et sådant omfang, at der ikke er mulighed for, at den kan forbedres hverken ved at gennemtvinge en socialmedicinsk udredning eller en 4. sengepraktikarbejdsprøvning. Tværtimod vil den blive yderligere forværret.

Med baggrund i denne klage er det, som jeg ser det, åbenbart helt formålsløst at gennemtvinge flere foranstaltninger efter de sociale kapitaler. Jeg mener derfor fortsat, at jeg er berettiget til fleksjob på det foreliggende grundlag, og jeg fastholder derfor min fleksjobansøgning tilbage fra 2011.


Lægejournalnotater om medicin og om det pres, jeg har været udsat for i forsøg på at få mig til at acceptere medicinsk forsøg med antidepressivt og antiepileptisk medicin mod mine kroniske brændende rygsmerter.

25/7 2013 Journalnotat af sygeplejerske i Tværfagligt Smertecenter: Har endnu ikke mod på at starte Amitriptylin. Fortæller, at det gav hende panikangst at tænke på det. Atter informeret om, hvorfor vi synes det kan være hensigtsmæssigt at tage, samt om årsagen til, at vi starter forsigtigt op.

19/8 2013 Journalnotat af sygeplejerske i Tværfagligt Smertecenter: Føler et pres når vi taler analgetike, og ønsker fortsat at være det foruden. Beder os respektere dette, hvilket imødekommes, med aftale om, at pt. siger til, når/hvis hun skifter mening.

18/9 2013 Journalnotat af Overlæge i Tværfagligt Smertecenter: Det diskuteres om patienten skal have medicin eller ej. Er klar over at det drejer sig om nerveskadesmerter. Føler at hun ved medicin vil have svært ved at have fuld kontrol over hendes krop. Det besluttes derfor at patienten skal videre i forløbet her uden medicin.

5/9 2014 Journalnotat af Hospitalsoverlæge og ortopædkirurg:

Allergier

  • CAVE: Acetylsalicylsyre, som giver anafylaktisk shock.
  • CAVE: Morfin, hvor hun nærmest bliver psykotisk.

26/9 2015 Journalnotat af behandlende hospitalslæge på Lungemedicinsk Hospitalsafdeling: Allergi: Morfin, giver psykose og iflg. tidl. OPUS notater står der at ACE-hæmmere giver anafylaksi, men iflg. patienten selv er det Acetylsalicylsyre, der giver anafylaksi. (NB! Jeg blev akut indlagt på Lungemedicinsk via akutvagtlægeordningen 1813 pga. så ekstreme rygsmerter, at jeg ikke kunne gå og stå oprejst og pga. vejrtrækningsproblemer)

26/2 2016 LÆ 265 Notat af min praktiserende læge til Rehabiliteringsteamet: Knæallopstik kommer ikke på tale, idet pt ikke tåler nogen form for morfika eller lign.

Notater om mit helt afgørende behov for, at Jobcentret træffer en afgørelse om min fremtidige arbejdsevne, jobtilknytning og økonomi fra Hospitaler, læger, psykiater, socialrådgiver og koordinerende Ressourceforløbssagsbehandler.

20/2 2012 og 4/6 2013 Notater af min privatpraktiserende Psykiater: Pt. har symptomer, som man ser det ved PTSD og hun skønnes at have en langvarig belastningstilstand, som er opstået på baggrund af og forværret af hendes overordentligt belastende livsforløb og heraf psykiske skrøbelighed. Denne tilstand vedligeholdes af de uafklarede forhold vedr. fremtidig arbejdsevne, jobtilknytning og økonomi. […4/6 2013…] Prognosen er afhængig af pts. livsvilkår idet den bestående psykiske skrøbelighed/overfølsomhed gør pt. følsom overfor ydre pres og stress. Der er behov for overblik, herunder struktur og forudsigelighed i dagligdagen. Det vil derfor være væsentligt at pt. får afklaret den sociale situation. Jeg vil – med forbehold for, at der er gået mere end 1 år, siden jeg har set pt. – mene hun bør og kan hjælpes tilbage i en form for arbejdsfunktion, men der er skånebehov jf. ovenstående og hun har næppe fuld arbejdsmarkedsfunktion.

25/7 2013 Journalnotat af sygeplejerske i Tværfagligt Smertecenter: Oplever at blive udfordret i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. Har svært ved at tackle det, og ved ikke hvordan hun skal agere. Henvises til socialrådgiver mhp. rådgivning og vejledning.

18/9 2013 Journalnotat af socialrådgiver i Tværfagligt Smertecenter: Hun har endnu ikke været til samtale vedrørende arbejdsevne og fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Pt har modtaget kontanthjælp i 2 år og forinden sygedagpenge et år. Hvis pt er færdigbehandlet og hendes tilstand skønnes stationær bør der indledes sag om arbejdsevnevurdering i kommunen. Pt vil tale med Overlægen om lægelige oplysninger til kommunen enten i form af journalnotet eller en LÆ 165 (socialm. sagsbehandling), hvilket jeg støtter. Orienteret pt om nye regler vedr. rehabiliteringsførløb / plan.

1/7 2014 LÆ 265 Notat af min praktiserende læge til Rehabiliteringsteamet: Pt. føler afmagt i forhold til alle de aktører, der på mange leder og kanter har beskrevet hendes liv og nuværende kroniske helbredsproblemer, uden at der på noget tidspunkt, er kommet nogen form for afklaring/afgørelse i forhold til arbejdsmæssig fremtid.

26/1 2016 LÆ 265 Notat af min praktiserende læge til Rehabiliteringsteamet: Kronisk præget, psykisk meget belastet af det lange forløb i det sociale system. Hun har fået sit liv endevendt i årevis og føler sig så udsat, magtesløs overfor andres skiftende meninger om hendes liv og vilkår. Følte det som et ”overgreb”, da kommunen sidst foreslog endnu et terapiforløb. Det er der ikke indikation for, da patient har været i langvarig terapi tidligere hos både psykologer og psykiater og som er velbeskrevet. Der er tale om kronisk, varig psykisk skrøbelighed, PTSD. Aktuelt stationære forhold.

18/3 2016 Notat af min koordinerende Ressourceforløbssagsbehandler i indstillingen til Rehabiliteringsteamet: Jane oplever, at hun i Jobcentret er udsat for et massivt pres i forhold til at skulle forbedre sin arbejdsevne, men kan ikke se, at der er noget, der kan forbedres pga. hendes helbred. Jane fortæller, at hun føler sig presset hele tiden og at ”hendes hjerne slet ikke kan finde ud af det”.  Siger hertil, at hun har svært ved at overskue ”cirkusshowet” i Jobcentret og lider meget psykisk over ikke at have ro omkring fremtiden. Hun trænger derfor meget til afklaring og en afgørelse. Ydermere fortæller Jane, at hun har brug for ro rent økonomisk, da alle de trusler, der er om sanktioner i Jobcentret, belaster hende meget psykisk, da hun føler sig sat tilbage til barndommen, hvor hun var udsat for fysisk og psykisk vold. Ved samtalen om Forberedende plan er hun foreholdt, at der skal mere til for at sanktionere borgere i Ressourceforløb, men Jane fortæller, at det står på brevene, mv., og at dette i sig selv føles truede og belastende. Jane udtaler, at der ”vanker bank ift. økonomiske sanktioner”, hvis hun ”ikke tilfredsstiller”. Jane påpeger, at hun slet ikke fungerer under trusler. Jane har været i praktik og synes at kunne fungere med 2 ½ time dagligt, 4 dage om ugen inkl. relevante skånebehov.

Mine kroniske, stationære og varige trafikulykkeskader (og følgeskader), min skimmelsvampeforgiftning og min alvorlige paradentose i detaljer.

Nedslidte diski i lænd og nakke, 3 små diskusprolapser, nerveskadesmerter og fejlstilling af ryggen. Overrevet bageste korsbånd og beskadiget forreste korsbånd, ødelagt ydre menisk og ødelagt brusk omkring knæskal i højre knæ (opereret væk i oktober 2010). Nedslidt brusk bag venstre knæskal. Alkoholafhængighedssyndrom, afholdende siden april 2007. Husstøvmideallergi og allergi overfor bynkepollen og græs. Intolerance overfor morfin, acetylsalicylsyre og andre afhængighedsskabende stoffer. Skimmelsvampeforgiftet centralnervesystem, som forårsager stor træthed, problemer med korttidshukommelsen, koncentrationsbesvær og så dårlig en lungefunktion, at jeg siden 2014 har haft behandlingskrævende astma.

Alvorlig ubehandlet paradentose, 5 manglende tænder og 6 løse tænder, der vil koste mere end 30.000,- kr. at få lavet, hvilket jeg økonomisk er fuldstændig ude af stand til at betale efter mere end 4 ½ år på kontanthjælpssats. Min kommune har også trukket denne sag i urimelig langdrag, da den afviste økonomisk hjælp i 2015 og sendte sagen videre til Ankestyrelsen.

Efter næsten 1 års sagsbehandlingstid modtog jeg i maj 2016 Ankestyrelsens afgørelse på 16 sider. De hjemviste sagen til kommunen pga. mange alvorlige sagsbehandlingsfejl. Pt. er min kommune i gang med at sagsbehandle et nyt tandlægeoverslag, fordi min paradentose m.m. er blevet meget forværret, siden jeg ansøgte om økonomisk hjælp i januar 2015.

Begrundede oplysninger om de handicaphjælpemidler, jeg har fået bevilget

  • Don-joy knæskinne til at stabilisere mit højre knæ. Begrundelse i afgørelse af 30-10-2015 fra min kommunes Borgercenter Handicap: ”Vi har ved afgørelsen lagt vægt på oplysninger om, at du har en varig funktionsnedsættelse i højre knæ”.
  • En badebænk for at forebygge fald under bad. Begrundelse i afgørelse af 23-09-2015 fra min kommunes Borgercenter Handicap: ”Vi har ved afgørelsen lagt vægt på at badebænken i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.”
  • En el-drevet 3-hjulet handicapcykel. Begrundelse i afgørelse af 23-09-2015 fra min kommunes Borgercenter Handicap: ” Vi har ved afgørelsen lagt vægt på at du oplyser, at du kan gå 200-300 m, også får du en brændende fornemmelse i ryggen. At du skal være meget forpasselig med at tage offentligt transport, da dit knæ hurtigt går ud af led ved det mindste vrid og at du dertil har et væsentligt kørselsbehov, så du kan komme til alle dine aftaler uden for meget udtrætning. Vi mener derfor at en 3-hjulet cykel med elmotor i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.”
  • En kommunalt anvist handicapbolig. Begrundelse i afgørelse af 03-07-2015 fra min kommunes Center for Omsorg; Den Centrale Boliganvisning: Det er kommunens vurdering, at du opfylder kriterierne for at blive godkendt til ældrebolig. Der er lagt vægt på, at din gangfunktion er nedsat, og at du har brug for en handicapvenligt indrettet bolig.”

Følgende har været forsøgt for at forbedre og udvikle min funktionsevne:

  • Arbejdsevneafklaringsforløb i 13 uger i 2011, hvor det viste sig, at 21 timer pr. uge (7 timers arbejde 3 dage om ugen) var alt for meget for mig, selvom alt gående og stående arbejde var blevet fjernet.
  • 6 måneders mislykket forsøg på at udvikle min fysiske funktionsevne ved hjælp af træning i Quick Care i 2012-2013,
  • 8 måneders forløb i Tværfagligt Smertecenter i 2013-2014,
  • Arbejdsevneafklaringsforløb i 4 dage i 2015, der akut måtte stoppes, fordi arbejdsgiver imod min vilje og på trods af mine skånebehov alligevel tvang mig til at træne på en træningsbænk 2 gange. Dette påførte mig akut en PTSD belastningsreaktion og forværrede mine kroniske, stationære og varige smerter så ekstremt meget, at jeg var helt invalideret både fysisk og psykisk i 2-3 uger efter,
  • Arbejdsevneafklaringsforløb i 13 uger i 2015, hvor jeg kunne arbejde 2 ½ time pr. dag 4 dage om ugen (1 dag om ugen deltog jeg i varmtvandstræning).

Skånehensyn ifølge praktiserende læge, speciallæger, psykolog og Quick Care:

  • Undgå for- og bagoverbøjninger samt vrid i ryggen og nakken, undgå hugsiddende og knæliggende arbejdsfunktioner, undgå tunge løft, skub og træk og have mulighed for at variere arbejdsstillinger imellem siddende, stående og gående
  • Bør ikke arbejde i støvede og fugtige miljøer
  • Bør ikke have stressende arbejdsfunktioner pga. psykisk skrøbelighed og sårbarhed. Vil ikke psykisk kunne holde til meget ansvar for andre mennesker; derfor skal der stiles mod Administrations- og IT arbejde med strukturerede arbejdsopgaver 2 ½ time pr. dag 4 dage om ugen!!!
  • Konkret plan med forudsigelighed og involvering og information ift. nærmeste kolleger
  • Genkendelige rutineopgaver i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er for mange folk i et stort lokale og med afstemte realistiske forventninger til, hvad der kan nås. Enkle opgaver – 1 ad gangen – med begrænset tidsramme (1-2 dage), klarhed over arbejdstid, opgaver og jobfunktion
  • Uforstyrrede små pauser til fysisk og mental restitution samt jævnlig evaluering i trygge samtalerammer og evt. justering af arbejdsopgaver, forventninger og mål