Klientsamfundet



I min levetid har jeg oplevet, at det danske velfærdssamfund har lavet flere og flere love, som klientgør både børn og voksne mere og mere. I takt med, at forskere opfinder flere og flere specifikke fysiske og psykiske sygdomme og handicap og lykkes med at opfinde flere og flere specifikke diagnoser, jo flere marginaliserede kategorier bliver både børn og voksne ofte ufrivilligt placeret i.

barn_mor

Når de såkaldte og ofte selverklærede stærke spekulerer i at få skabt så mange marginaliserede klient- og svaghedssamfundsgrupper, ender det enkelte marginaliserede menneske med at blive formet til at leve et mere og mere uselvstændigt liv uden ret meget indflydelse på eget liv. På baggrund af mine mange personlige erfaringer med at blive klientgjort, kan jeg derfor nikke fuldstændig genkendende til Fag og Samfunds definition af begrebet klientgørelse:

“Et menneske er klientgjort, når det udsættes for en kombination af umyndiggørelse og kontrol – af de mennesker og systemer, som det står i et basalt afhængighedsforhold til. Mange i socialt sårbare situationer bliver udsat for klientgørelse: Ledige, syge og socialt marginaliserede grupper.

Men også ansatte indenfor nogle jobområder – har så lidt indflydelse på egne arbejdsforhold og bliver udsat for en så stram kontrol, at der er tale om en klientgørelse. Den klientgjorte vil ofte føle sig reduceret til en sag, diagnose eller “ting” – og mister oplevelsen af at være et helt menneske – og oplevelsen af at blive behandlet som et helt menneske.”

Jeg kan desværre også nikke genkendende til dét, Kaspar Villadsen, Kathrine Vitus Andersen, Margaretha Järvinen, Nanna Mik-Meyer, Tine Egelund, Tobias Børner Stax og Turf Böcker Jakobsen har skrevet om dét at skabe en klient i deres antologi fra 2003 med titlen “At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde”, som bl.a. er blevet anmeldt således:

Denne antologi beskriver, hvordan velfærdsinstitutioner sætter nogle bestemte og begrænsende rammer for mødet mellem klient og ”system”. Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problemidentiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitetsarbejde, der foregår?

”Eftersom alle klienter i Danmark automatisk er tilknyttet en eller flere velfærdsinstitutioner, må man antage, at disse øver betydelig indflydelse på klienternes liv. Det er netop relationen mellem klient og velfærdsinstitution, dvs. de processer der bevirker, at en person omdøbes til en ”sag”, som antologiens forfattere udforsker” (fra Indledning).

bog

Antologiens analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet klienten til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser.

En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke identiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke!

Bogen handler om klientgørelse, men klientgørelse i en lidt anden betydning af begrebet end den, man sædvanligvis møder i litteraturen om socialt arbejde. Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem. Klientgørelse handler også og måske snarere om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til ”systemsprog”; hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer; hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over.

I bogens tekster analyserer forfatterne klienternes sociale identiteter sammenvævet med de problemkonstruktioner, som de deltagende velfærdsinstitutioner stiller til rådighed. ”For hvert og et af de sociale problemområder, som vi analyserer i den foreliggende antologi, findes der specifikke identitetskonstruktioner, klienterne forventes at påtage sig. Disse konstruktioner hviler på en række forestillinger om, hvordan problemer kan forklares, og hvordan klienter bør anskue deres problem og dets løsning. …

Det er i mødet med velfærdsinstitutionernes personale, at klientens problem bliver kategoriseret; det er i institutionsregi, at problemet bliver begrebsliggjort, og klientens handlemuligheder og fremtidsprognose bliver fastlagt. En velfærdsinstitution er ikke en neutral ”serviceinstitution”, som alene tilbyder klienter hjælp ud fra de behov og ønsker, de måtte have. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på” (fra Indledning).

Forfatterne til antologiens tekster viser, hvordan institutionelt forankrede rutiner, iboende paradokser i socialt arbejde og socialarbejderes professionsforståelse skaber bestemte positioner, som både klienter og socialarbejdere taler og høres fra.

Bogens kapitler analyserer relationen mellem institutionelle forhold og forskellige ”problemidentiteter”, beskriver familiearbejdet i to socialforvaltninger, analyserer afklaringsarbejdet i en amtslig revalideringsinstitution, analyserer tilblivelsen af klagesager i en socialforvaltning, analyserer de problemidentiteter som en fritidsinstitution for børn og unge stiller til rådighed for sine klienter, analyserer tre hjemløse mænds møde med en socialforvaltning, analyserer nogle udviklingstendenser i konstruktionen af sociale problemer og problemløsningsmodeller i den socialfaglige litteratur.

Bogen afsluttes med en sammenfattende diskussion, hvor de forskellige institutionsanalyser relateres til det sociale arbejdes grundlæggende paradokser.

Udgivet af Hans Reitzels Forlag 13-10-2003