Svigtet af Arbejdsskadestyrelsen



Tidligere jurist i Arbejdsskadestyrelsen Hans Bøgesvang Riis gik i 2013 til medierne og afslørede massive svigt i Arbejdsskadestyrelsen, som efterfølgende har vist sig at koste tusindvis af danskere millioner af erstatningskroner. Jeg er en af de fritidsulykkeramte, der aldrig har fået en personskadeerstatning pga. Arbejdsskadestyrelsens grove forbrydelser mod mine politi- og lægebeviser i forbindelse med min trafikulykke 15. maj 2010.

Tryg Forsikring, som er det ansvarlige forsikringsselskab, og som erkendte og accepterede deres erstatningsansvar, da jeg anmeldte mine trafikulykkeskader til dem i september 2010, frasagde sig efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse dette erstatningsansvar. Selvom om jeg har klaget over dette mange gange, og selvom jeg har begæret min erstatningssag genoptaget i Tryg Forsikring mange gange, så har de været urokkelige efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i oktober 2012.

yesRent moralsk finder jeg det fuldkommen forrykt, at Arbejdsskadestyrelsen får lov til at slippe afsted med at have lavet så mange grove forbrydelser mod mine politi- og lægebeviser. Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit hoved, at så mange magtfulde offentlige myndigheder overhovedet ikke er i stand til at se, at det er skatteborgerne i dette land, der er kommet til at betale for mine trafikulykkeskader, og ikke Tryg Forsikring, som faktisk er ansvarlige for at betale, da det var deres kunde, der førte bilen.

Jeg ville sådan ønske, at der blev indført en utvetydig lov, der kræver, at offentlige myndigheder skal tænke samfundsøkonomien ind, når de træffer afgørelser, der får økonomiske konsekvenser for skatteyderne. Det var lige et sidespring, så nu vil jeg vende tilbage til whistleblowerjuristen fra Arbejdsskadestyrelsen.

Efter han gik til medierne, undersøgte Kammeradvokaten de massive svigt i Arbejdsskadestyrelsen og fastslog, at den er helt gal med behandlingen af danskernes arbejdsskadesager. Kammeradvokaten konkluderede, at Arbejdsskadestyrelsen laver fejl på fejl.

Et flertal i Folketinget sikrede, at arbejdsskadesramte kunne få genoptaget deres erstatningssager i Arbejdsskadestyrelsen, hvis de havde mistanke om, at der var sket fejl. Jeg er selvfølgelig glad på de arbejdsskaderamtes vegne over, at Arbejdsskadestyrelsen er blevet stillet til ansvar for deres massive svigt overfor dem, og at der er blevet stillet krav til Arbejdsskadestyrelsen om at rette op på de forvoldte skader.

Ombudsmanden blåstempler forskelsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen

Desværre gælder det åbenbart ikke for os, der har været udsat for en ulykke i fritiden. Det har jeg Ombudsmandens ord for, da Ombudsmanden ad 2 omgange har afvist at starte en sag op om de massive svigt Arbejdsskadestyrelsen har udsat min personskadeerstatningssag for.

Ombudsmanden har i sine 2 afgørelser bare henvist mig til domstolene og til at starte en civil retssag mod Tryg Forsikring, selvom han godt ved, at jeg ikke kan få fri proces pga. Arbejdsskadestyrelsens forbrydelser mod mine beviser. Ombudsmanden ved også, at jeg ikke har råd til advokater, da jeg har været forsørget af kontanthjælpsydelser siden 1. oktober 2011. Endelig ved Ombudsmandens også godt, at jeg finder det fuldstændig uacceptabelt, at jeg pålægges en stor udgift for, at Arbejdsskadestyrelsen retter op på deres forbrydelser mod mine beviser.

Det eneste positive, jeg har at sige om svigtene i Arbejdsskadestyrelsen er, at de har tilbudt mig at genvurdere min personskadeerstatningssag, hvis jeg indbetaler 8.600 kr. for en ny vejledende udtalelse, der udover at fastsætte en méngrad – der er baseret på de faktuelle politi- og lægebeviser – også inkluderer fastsættelse af mit erhvervsevnetab, af tabt arbejdsfortjeneste og af svie og smerte.

Jeg vil herunder gennemgå min personskadeerstatningssag, som jeg startede i Tryg Forsikring nogle måneder efter min trafikulykke i 2010. På baggrund af det, vil jeg mene, at Ombudsmandens afvisning af at gå ind i min sag, direkte blåstempler, at Arbejdsskadestyrelsen kan forskelsbehandle hhv. arbejdsskaderamte og fritidsulykkesramte i forhold til at få deres erstatningssager genoptaget.

Læs evt. mere om min trafikulykke her


Min personskadeerstatningssag i Tryg Forsikring og Arbejdsskadestyrelsen

I 2012 gav Tryg Forsikring mig 2 valg: 1) at tage imod en erstatning på ca. 35.000,- kr. for mine trafikulykkeskader eller 2) at tage imod, at Tryg Forsikring betalte for, at Arbejdsskadestyrelsen (ASK) fastsatte mine ménskader.  Da jeg på  ingen måder kunne acceptere 35.000,- kr. i erstatning, valgte jeg, at ASK skulle fastsætte min méngrad, mit erhvervsevnetab, tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte.

Jeg fik et chok, da jeg i oktober 2012 erfarede, at ASK afviste, at der var årsagssammenhæng mellem trafikulykken og mine skader og følgeskader, og derfor fastsatte min méngrad til under 5 %, hvilket ikke udløser en erstatning. En ven købte i 2013 en advokat til mig, så han kunne søge fri proces til at føre en civil retssag mod Tryg Forsikring med et samlet erstatningskrav på over 1 million kr.

Jeg fik endnu et chok, da jeg erfarede, at Civilstyrelsen afviste at give mig fri proces pga. ASK’s méngradsudtalelse. Min advokat syntes det var en meget hård og også usædvanlig afvisning, da mine beviser om årsagssammenhængen ifølge ham var utvetydige. Jeg havde desværre ikke penge til at købe min advokat til at klage over Civilstyrelsens afslag på fri proces til Procesbevillingsnævnet, så dette gjorde jeg selv, så godt jeg kunne.

shock

Det var som om chok over myndighederne ingen ende ville tage, for jeg fik endnu et chok, da jeg erfarede, at Procesbevillingsnævnet gav Civilstyrelsen medhold. En virkelig retssikkerhedskrænkende begrundelse fra Procesbevillingsnævnet var, at de mente, at jeg ikke havde nogen grund til at søge fri proces. Jeg blev rasende over dette, fordi jeg var jo blevet fyret fra mit job pga. mine trafikulykkehandicap, havde fået frataget mine sygedagpenge uden at være blevet arbejdsevneafklaret til fleksjob, og havde været fejlplaceret på kontanthjælp i årevis på tidspunktet for Procesbevillingsnævntes afvisning af fri proces.

Jeg har skrevet mange klager i min personskadesag, og har også mange gange ansøgt om genoptagelse pga. lægedokumenterede forværring af mine skader og lægedokumenterede følgeskader. Efter jeg blev bekendt med, at en tidligere jurist i Arbejdsskadestyrelsen var gået til medierne for at oplyse om dens massive fejl, ansøgte jeg om fuld aktindsigt i, hvordan lægekonsulenterne i Arbejdsskadestyrelsen havde ”oversat” mine politi- og lægebeviser. Dokumentet, hvor lægekonsulenterne “oversatte” mine politi- og lægebeviser fulgte nemlig ikke med, da jeg første gang bad om fuld aktindsigt i Arbejdsskadestyrelsen.

Jeg fik endnu et chok, da jeg læste, hvordan Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter havde ændret markant i stort set alle mine beviser fra læger, speciallæger, psykiater og politiafhøringer, og det tog mig en del måneder at komme mig psykisk ovenpå den omgang forbrydelser mod mine beviser.

Undertrykkelse

Da jeg var kommet mig nogenlunde psykisk, fik jeg på en eller anden måde styrke til at ”gå i kødet” på Arbejdsskadestyrelsen igen. Måske fik jeg styrken pga. den tidligere jurist i Arbejdsskadestyrelsen, som afslørede de massive svigt i Arbejdsskadestyrelsen. Måske fik jeg også styrken, fordi tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksens svar på spørgsmål nr. 820 til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg af 10. juni 2014, var, at lægekonsulenter og andre sundhedsfaglige personer i de kommunale og regionale myndigheder ikke må ændre og se bort fra andre lægers diagnoser og erklæringer.

Kilde: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/spm/820/svar/1142635/1378806.pdf 

Endelig fik jeg måske også styrken, fordi Højesteret den 30. september 2014 afsagde en principiel dom i sag 70/2014, og fordi forløbet for skadelidte A i sagen har mange lighedspunkter med mit personskadesagsforløb.

lov

Højesteretsdommen fastslår, at Erstatningsansvarslovens § 11 blev ændret med virkning fra 2002. Formålet med ændringen var at give den type skadelidte, som A tilhører, adgang til genoptagelse, hvis det efterfølgende viser sig, at det alligevel ikke er muligt at opretholde en indtægt som ved sagens afslutning. Højesteretsdommen fastslår også, at der ikke må ske forskelsbehandling mellem de skadelidte, der forsøger at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og de skadelidte, der med det samme opgiver deres arbejde, og at skadelidte har en sædvanlig tabsbegrænsningspligt.

Højesteretsdommen fastslår desuden, at skadelidte, der trods en skade genoptager et arbejde, hvor det senere viser sig, at skaden er værre end først antaget, og at de alligevel ikke kan klare sit arbejde i fuldt omfang og dermed heller ikke kan opretholde sin lønindtægt, har en udvidet adgang til at begære en personskadesag genoptaget inden for 5 år efter skaden er sket.

Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenters grove forbrydelser mod mine beviser

Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter har i det interne lægekonsulentnotat set bort fra og markant ændret adskillige af mine lægers diagnoser og erklæringer – heriblandt både ændret og set bort fra flere af mine lægers erklæringer om årsagssammenhængen mellem skaderne i mit højre knæ, min ryg, min psyke og trafikulykken 15-05-2010.

Ligeledes har Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter set bort fra de beviser, der er i de 3 politiafhøringer og i Politiets Dispositionsrapport, og som Arbejdsskadestyrelsen har haft til rådighed siden personerstatningssagens start den 23-04-2012.

Endelig har Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter ikke på noget tidspunkt indhentet speciallægeerklæringer og indhentet udtalelser fra de 2 Jobcentre, som jeg har været fastlåst i siden 2010.

Ved at have set bort fra og fuldstændigt tilsidesat at inddrage alle disse beviser i oplysnings- og beslutningsgrundlaget, og ved at have tilsidesat at indhente afgørende vigtige oplysninger har Arbejdsskadestyrelsen ikke truffet en uvildig afgørelse om varigt mén den 8. oktober 2012. Tværtimod har Arbejdsskadestyrelsen truffet en afgørelse, der alene fremmer Tryg Forsikrings sag, og som har forårsaget store menneskelige, arbejdsmæssige og økonomiske tab for mig som skadelidt.

Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent SBO’s mange forbrydelser mod mine beviser

SBO, som vurderede mine fysiske mén i mit højre knæ efter trafikulykken, udtalte følgende 29-09-2012: ”UT er den 15/510. Pt. slår hø. Knæ der hæver. Ved askopi den 26/1010, med en erfaren behandler, findes der udbredt slidgigt og normale korsbånd og ingen løshed. Der er ikke beskrevet andre UT i forløbet. Der beskrives ved undersøgelse på behandling på BBH skade på bageste korsbånd. Der er efter UT beskrevet normale korsbånd og udtalt slidgigt. Det er overvejende sandsynligt, at det er slidgigten, der giver generne og der er derfor ingen årsagssammenhæng mellem UT og de nuværende gener. Der er derfor intet samlet mén på 5 % eller derover fra UT.”

Lægekonsulent SBO har med sin udtalelse ”UT er den 15/510. Pt. slår hø. Knæ der hæver” undladt at inddrage mange af de beviser, der er på, hvad både mine ben og min ryg blev akut udsat for ved trafikulykken. Beviserne findes både i de 3 politiafhøringer, i politiets dispositionsrapport og i skadestuenotatet fra Glostrup Hospital. Lægekonsulent SBO har således lavet sin vurdering af hele hændelsesforløbet på selve trafikulykkedagen på et yderst mangelfuldt oplysningsgrundlag.

De 3 Politiafhøringer og politiets dispositionsrapport beviser, at jeg var forsædepassager i en Peugeot 106 fra 1997 den 15. maj 2010. Med 50-60 km i timen mistede føreren af bilen (min daværende kæreste) herredømmet over bilen på meget våd vej i den højredrejende Motorvejssnegl ved Køge Bugt/Motorring 3.

Bilen snurrede 1-2 gange rundt og kørte derefter fronttalt ind i en lygtepæl. Da bilen snurrede 1-2 gange rundt blev mine ben og min krop pludselig udsat for kraftige forvridninger mod højre. Da bilen kørte frontalt ind i lygtepælen, blev min overkrop pludseligt udsat for kraftige forvridninger fremad og derefter for kraftige forvridninger tilbage, da airbagen udløstes. Derudover blev mit højre knæ og mit venstre skinneben pludseligt slået kraftigt op i handskerummet.

Politiafhøringerne beviser desuden, at jeg var meget chokeret på ulykkestedet. Min chokbelastningstilstand i minutterne og timerne efter trafikulykken påførte mig et totalt hukommelsestab fra Falckfolkene førte mig hen til ambulancen på ulykkestedet, indtil jeg mange timer senere brød sammen i min daværende kærestes køkken. Jeg kan oplyse, at jeg stadig lider af dette totale hukommelsestab.

Endelig beviser Politiets Dispositionsrapport af 15-05-2010, at den forulykkede bil ikke kunne trille på forhjulene, hvorfor politiet bestilte Falck til at bugsere bilen fra ulykkestedet til Løjtegårdsvej på Amager. Lysmasten, som bilen kørte fronttalt ind i, blev også skadet (lysmasten bøjede kraftigt og lygten på toppen af masten røg af), hvorfor politiet påsatte en mærkat med diverse oplysninger.

Nogenlunde sådan så bilen ud, efter den var kørt fronttalt ind i en motorvejslygtepæl

Nogenlunde sådan så bilen ud, efter at den var kørt fronttalt ind i motorvejslygtepælen

Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent SBO har med sin udtalelse: ”… udbredt slidgigt og normale korsbånd og ingen løshed” ændret undersøgelsesresultatet af mit højre knæ under bedøvelse på operationsbordet den 26. oktober 2010 af min overlæge og ortopædkirurg fra Bispebjerg Hospital, idet han i sin operationsbeskrivelse skrev: ”I anæstesi testes knæet, virker lidt lateral løs på 30 grader flekteret knæ, sidestabilt i strakt stilling. Når knæet hænger ud over kanten og bøjes/strækkes fornemmer man klik/skred lateralt i knæet.”

Udover at ændre på overlægens og ortopædkirurgens diagnoser og andre journalnotater, så har Lægekonsulent SBO med sin udtalelse: ”Det er overvejende sandsynligt, at det er slidgigten, der giver generne og der er derfor ingen årsagssammenhæng mellem UT og de nuværende gener” også ændret på overlægens og ortopædkirurgens faktuelle oplysning om årsagssammenhængen den 26. oktober 2010, som er: ”Har været ude for trafikuheld, hvor hun slog hø. knæ mod instrumentbræt.”

Lægekonsulent SBO har desuden fuldstændigt set bort fra overlægens og ortopædkirurgens journalnotat den 26. maj 2011, hvor han præciserede sine faktuelle oplysninger om årsagssammenhængen mellem de samlede skader i mit højre knæ og trafikulykken 15-05-2010 på følgende måde: ”Pt. var inden aktuelle trafikuheld symptomfri fra sit knæ. Ved opr. fandt man ret svær slidgigt i laterale ledkammer, som må formodes at have været til stede tidl. i en vis grad. Samtidig fandtes menisklæsion, hvor det er sværere at afgøre hvorvidt den har været forudbestående. Der var en horisontal læsion, der kunne være på degenerativ basis, men samtidig var der flap tearlæsioner, der meget vel kunne være opstået ved trafikuheldet. Endeligt var der klare bruskforandringer i patellofemoralleddet på begge sider, hvilket kunne være traumatisk betinget såfremt knæet er slået op i et instrumentbræt. Alt i alt mener jeg således ikke, at man blot kan tilskrive pt.s problemer en forudbestående lidelse.”

Det er et faktum, at overlægen og ortopædkirurgen fra Bispebjerg Hospital ikke opdagede, at mit bageste korsbånd var revet helt over, og at mit forreste korsbånd også var blevet beskadiget. Både overlægen og ortopædkirurgen fra Bispebjerg Hospital og efterfølgende også en anden overlæge og ortopædkirurg fra Frederiksberg hospital har begge oplyst mig om, at det er almindeligt kendt blandt ortopædkirurger, at korsbåndsskader ikke opdages under en kikkertoperation, men først opdages efter en MR-scanning, som tilfældet er for mig.

Overlægen og ortopædkirurgen fra Frederiksberg hospital har utvetydigt fastslået årsagssammenhængen i sit journalnotat af 1. juni 2012 således: ”Jeg er ikke i tvivl om at PCL-skaden er opstået ifm. traumet, som er klassisk til at medføre denne form for læsion, da hun slår benet op i instrumentbrættet.”

I 2 journalnotater den 13. november 2012 har overlægen og ortopædkirurgen fra Frederiksberg hospital skrevet: ”Har fået en mail fra pt., som undrer sig over vores diagnoser, som er primært knæartrose, hvilket selvfølgelig ikke er korrekt. Vi har d.d. ændret det, således at det er:

Posttraumatisk artrose M17.2

Kronisk instabilitet M23.5 og

Gammel menisklæsion M23.2.”

[… …]

”Jeg har nu rettet dine diagnoser til i journalen, således at det drejer sig om slidgigt, som følge af skade, kronisk instabilitet i knæet som følge af din korsbåndsskade samt meniskskade. I øvrigt vil jeg anbefale dig at du anker din sag.”

Senest har overlægen og ortopædkirurgen fra Frederiksberg hospital i 2 journalnotater af hhv. den 15. september 2014 og den 31. oktober 2014 skrevet: ”Kendt af undertegnede med et langt forløb på hø. knæ. Jeg har tidl. vurderet klar årsagssammenhæng i hvert fald til PCL-skaden, men den er tilsyneladende afvist efter at være rundt om Arbejdsskadestyrelsen via hendes forsikringsselskab. Ligger nu hos ombudsmanden. Jeg undrer mig over, at man ikke på noget tidspunkt har indhentet en speciallægeerklæring til samlet vurdering af hendes skade, idet jeg, som anført ovenfor, mener, at der er klar årsagssammenhæng.”

[… …]

”Ombudsmanden har afgjort sagen og støtter Arbejdsskadestyrelsen, hvilket jeg stadigvæk står stærkt forundrende overfor. Hun vil selv gå videre med sagen. Vi står selvfølgelig gerne fortsat til rådighed. I journalen ligger et notat fra pt. omkring hele forløbet.”

forbryder

Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent SWP’s forbrydelse mod mine beviser

Lægekonsulent SWP, som vurderede mine fysiske mén i ryggen efter trafikulykken, udtalte følgende 04-09 2012: ”Jeg tror nu gangbesværet skyldes slidgigt i knæet, der næppe kan tilskrives UT, men det lader jeg K-læge om. Hvis K-læge finder et mén, må vi have en ordentlig beskrivelse af ryggen og så kan jeg se sagen igen.”

At endnu en lægekonsulent ændrede mine ortopædkirurgers diagnoser og lægeerklæringer om årsagssammenhængen rystede mig, fordi det jo er lægeligt bevist, at mit gangbesvær ikke skyldes slidgigt i knæet, men derimod traumatisk betinget menisk- og brusklæsioner, overrevet bageste korsbånd og beskadiget forreste korsbånd, og som følge deraf traumatisk betinget artrose i det højresidige knæledkammer og kronisk instabilitet. Derudover oplyste jeg i min besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema om mit helbred af 06-05-2012, at jeg har daglige gener i højre knæ og kroniske smerter i ryggen.

Dette fik mig til at stille følgende spørgsmål, som jeg endnu ikke har fået et svar på, i en af mine begæringer om at få genoptaget min erstatningssag: ”Hvilke konkrete retsregler giver Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter beføjelser til at undlade at indhente lægelige oplysninger hos min praktiserende læge vedr. min rygs helbredstilstand, og hvad er jeres begrundelse for at have undladt at inddrage oplysningen om mine daglige kroniske smerter i ryggen i jeres afgørelse om varigt mén af 8. oktober 2012?”

Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulent JMT’s forbrydelse mod mine beviser

Også den 3. lægekonsulent JMT, som vurderede mine psykiske mén efter trafikulykken, ændrede groft i mine beviser idet JMT udtalte følgende 03-09-2012: ”Skl kørte med højst 40 km/time ind i en mast, hvilket jeg ikke mener er egnet til at medføre et psykisk mén.”

Lægekonsulent JMT har med sin udtalelse: ”Skl kørte med højst 40 km/time ind i en mast” ændret på bilens hastighed, da de 3 politiafhøringer beviser, at bilen kørte 50-60 km/timen. Lægekonsulent JMT har desuden set bort fra, at 2 af politiafhøringerne beviser, at jeg var meget chokeret på trafikulykkedagen. I min besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema om mit helbred af 06-05-2012, oplyste jeg, at jeg var psykisk overbelastet, og at jeg havde været i psykiatrisk speciallæge udredning fra 08-11-2011 til 14-02-2012.

Dette fik mig til at stille følgende spørgsmål, som jeg endnu ikke har fået et svar på, i en af mine begæringer om at få genoptaget min erstatningssag:

  • ”Hvilke konkrete retsregler giver Arbejdsskadestyrelsen beføjelser til at ændre på bilens hastighed?”
  • ”Hvilke konkrete retsregler giver Arbejdsskadestyrelsen beføjelser til at se fuldstændig bort fra, at der i 2 af politiafhøringerne er bevis for, at jeg var meget chokeret på ulykkesdagen?”
  • ”Hvilke konkrete retsregler giver Arbejdsskadestyrelsen beføjelser til fuldstændig at se bort fra og til at undlade at indhente oplysninger om min psykiske helbredstilstand hos min psykiater?”
  • ”Og hvad er Arbejdsskadestyrelsens begrundelse for at kunne fastslå, at det, at en bil kører fronttalt ind i en lysmast efter at have snurret rundt 1-2 gange ikke er egnet til at medføre et psykisk mén?”

dom

Som følge af ovennævnte beviser begærede jeg endnu en gang genoptagelse af min erstatningssag i Arbejdsskadestyrelsen den 17-04-2015, da der må lægges til grund, at der er tale om så væsentlige følger af trafikulykken 15. maj 2010, at det betyder en væsentlig indskrænkning i mit liv og funktionsniveau, der reelt bevirker, at jeg aldrig mere vil kunne opnå at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde og aldrig mere vil kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet på lige ansættelses- og lønvilkår med andre ikke-personskadede arbejdstagere.

Iht. især Forvaltningslovens § 22, § 23 og § 24 og iht. især Retssikkerhedslovens § 4 og § 10 imødeser jeg fortsat at modtage Arbejdsskadestyrelsens svar på mine stillede spørgsmål og på, at Arbejdsskadestyrelsen genoptager min personskadeerstatningssag uden sagsomkostninger for mig. Ligeledes imødeser jeg stadig, at Ombudsmanden starter en sag op om alle de forbrydelser Arbejdsskadestyrelsen har gjort mod mine politi- og lægebeviser.

Om det vil lykkes for mig en dag, ved jeg ikke, men jeg har besluttet, at mit næste træk er at skrive til alle medlemmerne af Folketingets Retsudvalg med håbet om, at de vil tage ansvar for at få stoppet forskelsbehandlingen af hhv. arbejdsskaderamte og fritidsulykkeramte i Arbejdsskadestyrelsen, så fritidsulykkesramte også sikres at kunne få genoptaget deres erstatningssager, når en skadeslidt kan bevise, at Arbejdsskadestyrelsen har forbrudt sig mod skadeslidte beviser.

Afslutningsvis vil jeg til dem, der måtte fælde dom over mig og udråbe mig som paragrafrytter, udtrykke følgende inderlige ønske: Prøv at forestille jer, at I helt uforskyldt bliver halvt eller helt smadret i en trafikulykke eller i en anden form for voldsom og pludselig ulykke. Ville I så stiltiende bare acceptere, at et ansvarligt forsikringsselskab slipper for at betale erstatning pga. grove fejl i Arbejdsskadestyrelsen? Og synes I ærligt, at det er acceptabelt, at det så bliver skatteborgerne, der kommer til at betale udgifterne til den skadeslidte?

paragrafrytter